Sagen vedrører en fusion mellem Sentia Denmark Holding ApS (herefter Sentia) og Netgroup A/S (herefter Netgroup). Ved transaktionen erhverver Sentia 100 pct. af aktierne i Netgroup. Sentia erhverver dermed enekontrol over Netgroup. Sentia er ultimativt kontrolleret af Waterland Private Equity Investments B.V. (”Waterland”) og Infinius NV (”Infinius”). Sentia er en dansk IT virksomhed, hvis hovedaktiviteter overordnet består i IT-outsourcing, herunder i form af dedikeret hosting, offentlige cloud løsninger, housing-tjenester samt såkaldt managed networks. Sentia har også i begrænset omfang salg af hardware. Netgroup er en dansk IT virksomhed, hvis hovedaktiviteter består i IT-outsourcing, herunder i form af dedikeret hosting og offentlige cloud løsninger. Derudover udbyder Netgroup også housing-tjenester, managed networks samt salg af hardware. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.
Mødedato: 09-01-2019
Sentia Denmark Holding ApS’ overtagelse af Netgroup A/S
Resumé
Myndigheder
Styrelsen
Regler
Fusion
Udfald
Godkendt
Opfølgninger
Nej
Litra
§ 12c, stk. 7
Skadesteorier
Ingen
Samhandeler
Ikke relevant