Sagen vedrører Livsförsäkringsaktiebolaget Skandias (publ) (Skandia Liv) erhvervelse af Försäkringsaktiebolaget Skandia (publ) (Skandia). Skandia har siden 2006 været et helejet datterselskab til Old Mutual plc. Overdragelsen sker ved, at en nystiftet svensk stiftelse erhverver alle aktier i Skandia Liv fra Old Mutual. Samtidig erhverver Skandia Liv alle aktier i Skandia. Skandia Liv vil herefter være helejet af den nystiftede svenske stiftelse, mens Skandia vil være helejet af Skandia Liv. Skandia Liv er aktiv inden for livsforsikringer (såsom sygeforsikring og ulykkesforsikring (privat)) på privat- og tjenesteområdet samt gruppeforsikring både i Danmark og Sverige. Skandia driver bank- og forsikringsvirksomhed og virksomhed med privat sygeforsikring i Danmark og Sverige. Skandia Liv har i Danmark de helt eller delvist ejede datterselskaber Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Asset Management A/S samt Skandia A/S. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.
Mødedato: 09-01-2012
Skandia Livs overtagelse af Skandia
Resumé
Myndigheder
Rådet
Regler
Fusion
Udfald
Godkendt
Opfølgninger
Nej
Litra
§12c, stk. 7
Skadesteorier
Ingen
Samhandeler
Ikke relevant
Metoder
Ikke angivet
Produktmarkeder
Ikke angivet
Geografiske markeder
Ikke angivet