Mødedato: 06-02-2015

Syddanske Medier A/S, Jyske Medier A/S og Fynske Medier P/S’ etablering af joint venturet Jysk Fynske Medier P/S

Resumé

Transaktionen vedrørte oprettelsen af et joint venture, hvor Fynske Medier og Syddanske Medier hver især overførte en række aktiviteter og ejerandele til joint venturet og omvendt, hvorved transaktionen omfattede en række indbyrdes forbundne transaktioner. JV ville efter transaktionen være ejet af Fynske Medier med 47,5 pct., af Syddanske Medier med 36 pct. og af Jyske Medier med 16,5 pct. Det første spørgsmål var derfor, om der forelå et full function JV. KFST vurderede derfor de tre betingelser herfor. For det første forelå der en ejeraftale imellem parterne om fælles enighed om strategiske beslutninger, og derved reel fælleskontrol trods forskellen i ejerandelene mellem parterne. For det andet var der også tale om et selvstændig virksomhed, da der ikke ville være personsammenfald imellem bestyrelsen i selskabet og ledelsen eller ejerkredsen i moderselskaberne, og det ville være selskabets bestyrelse, som ville kunne ansætte og afskedige direktionen og vedtage forretningsplan og budget. For det tredje ville selskabet blive etableret på ubestemt tid og ville få tilført tiltrækkelige midler til at kunne fungere på et varigt grundlag. Ved markedsvurderingen af joint venturet fandt styrelsen, at der kunne identificeres op til tolv selvstændige produktmarkeder. Det var dog KFSTs vurdering, at JV ikke ville hæmme den effektive konkurrence betydeligt på disse markeder til trods for enkelte overlap, hvorefter fusionen blev godkendt, jf. konkurrencelovens § 12 f, stk. 1, nr. 1.

Myndigheder

Rådet

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Skadesteorier

Ingen

Samhandeler

Ikke relevant