TDC’s priser på bredbånd

På baggrund af klager åbnede KFST en misbrugssag mod TDC A/S for et muligt margin squeeze på bredbåndsmarkedet. Nærmere bestemt forholdet mellem engrosprisen for netadgang og detailprisen for bredbånd. Analysen tog udgangspunkt i netadgang via kobbernettet, idet KFST ikke anså alternativerne kommercielt modne, også selvom Erhvervsstyrelsen delvist gjorde dette i sine markedsanalyser jf. teleloven. TDC indtog derfor (formentlig) en dominerende stilling i forhold til engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, inklusiv de tre mulige underopdelinger (se pkt. 232 og 250-256) samt detailmarkedet for bredbåndsprodukter. I forhold til det eventuelle misbrug tog KFST udgangspunkt i den med Telefonica opstillede misbrugstest (se pkt. 267-271), herunder principper for beregning af det dominerende selskabs omkostninger og indtægter samt den lige så effektive konkurrents (AEC testen) evne til at forblive profitabel. TDC imødekom dog styrelsens betænkeligheder, inden der var truffet formel afgørelse, ved at afgive tilsagn om hvert år, de næste fem år, at afgive dokumentation for prisforskellen mellem detail- og engroskobber. Styrelsen gjorde herefter tilsagnet bindende efter konkurrencelovens § 16 a, stk. 1, og lukkede sagen. Der er flere interessante elementer i afgørelsen, der indikerer KFSTs tilgangs til en margin squeeze sag. Fx korrigerer KFST ikke for stordriftsfordele (economics of scale) (pkt. 293), men derimod for samdriftsfordele (economics of scope), når TDC udbyder flere produkter til samme slutkunde (pkt. 303 og 310) og derved sparer en række omkostninger. Omkostninger, som konkurrenterne med en smallere produktserie ofte vil have. Herefter opstilles en test, hvor TDC’s omkostninger opgøres som TDC LRAIC-downstream korrigeret for economics of scope tillagt de engrospriser, TDC opkræver, for at levere engrosadgang til konkurrenterne (pkt. 317 og 328). Det sidste uanset at TDC’s reelle engrosomkostning var lavere. I forhold til indtægterne blev disse beregnet efter to metoder (pkt. 329), herunder period-by-period metoden og discounted cash flow metoden. Under den første opgøres indtægter og udgifter løbende, mens den sidste rummer en tilbagediskontering af indtægterne baseret på et skøn. Endelig noterer KFST, at der bør testes med udgangspunkt i et forventet gennemsnitskundeforhold på 4 år (377). EU-Kommissionen har testet med udgangspunkt i 3 og 5 år (pkt. 337 og 368), og Erhvervsstyrelsen tester med udgangspunkt i 4 år (pkt. 368). Da sagen lukkes ved tilsagn, afsluttes beregningerne ikke, og det forbliver derved åbent, om TDC havde iværksat en margin squeeze. Det forbliver tillige åbent, om der skulle testes seperat for hver af de tre engrosprodukter, som kan danne grundlag for engrosadgang, omfattende (i) rå-kobber og delt rå-kobber (ii) Bitstream access (BSA) og (iii) TDC Bredbånd Basic. En konkurrent vil ofte starte med det mest simple engrosprodukt, her TDC Bredbånd basis, og gradvis aftage mere avancerede engrosprodukter, indtil denne kan aftage rå-kobber i hele landet. En strategi omtalt som invest ladder og generelt indbygget i sektorreguleringen. KFST undersegmentering på de tre produkter (pkt. 183-193) indikerer, at dette var intentionen, såfremt sagen var ført videre.