To tyske forbundsstaters overtagelse af HSH Nordbank AG

Sagen vedrørte Freie und Hansestadt og Schleswig-Holsteins overtagelse af HSH Nordbank AG. Den 25. maj 2009 meddelte de to tyske forbundsstater Freie und Hansestadt Hamburg (i det følgende Hamburg) og Schleswig-Holstein, at disse stater havde indgået aftale med HSH Nordbank AG (i det følgende HSH) om overtagelse af aktiemajoriteten i selskabet. Aftalen mellem de to tyske forbundsstater og HSH indebar, at de to stater opnåede fælles kontrol med HSH via opkøb af nyudstedte aktier, således at de rådede over mere end 50 pct. af samtlige aktier i HSH. Til dette formål indgik de to forbundsstater et jævnbyrdigt samarbejde ved at oprette et såkaldt ”special purpose vehicle” i form af HSH Finanzfond A.ö.R. (i det efterfølgende HSH Finanzfond), som gav staterne fælles kontrol over HSH. HSH Finanzfond opkøbte nyudstedte aktier for ca. 22,4 mia. DKK. Forbundsstaterne havde lige stor andel i det nævnte beløb, som resulterede i en aktiebeholdning i HSH på ca. 63-76 pct. afhængig af udstedelsesprisen på aktierne. HSH’s daværende aktionærer, udover de to forbundsstater, forventedes ikke at deltage i kapitaltilførslen, hvilket betød, at disses respektive aktiebeholdninger blev udvandet. Transaktionen indebar således at én aktionær, i form af HSH Finanzfond, opnåede direkte kontrol over HSH, modsat tidligere, hvor ingen aktionærer havde kontrol over HSH. HSH Finanzfonds opkøb af aktiemajoriteten i HSH udgjorde en fusion i overensstemmelse med definitionen heraf i konkurrencelovens § 12 a, stk. 1, nr. 2, idet HSH Finanzfond opnåede den direkte kontrol over HSH. Konkurrencestyrelsen godkendte d. 16. juni 2009 Freie und Hansestadts og SchleswigHolsteins overtagelse af HSH Nordbank AG. Konkurrencestyrelsen vurderede, at fusionen ikke ville medføre betydelige ændringer i markedsstrukturerne på de berørte finansielle markeder. Godkendelsen byggede primært på det forhold, at de to tyske forbundsstater hverken direkte eller indirekte var aktive på det danske marked. Fusionen indebar derfor ingen tilvækst i parternes markedsandele, og konkurrencen på de berørte markeder blev således ikke hæmmet.