Trioplast Nyborg A/S (kendelse fra Højesteret)

EU-Kommissionen havde igangsat en kontrolundersøgelse hos virksomheden Trioplast Nyborg A/S, idet der var mistanke om dennes deltagelse i en ulovlig kartelaftale. Trioplast Nyborg A/S gjorde overfor byretten, der havde afsagt kendelse om at tillade kontrolundersøgelsen, gældende, at denne ikke havde udøvet et selvstændigt skøn over nødvendigheden og rimeligheden af undersøgelsen. Endvidere burde Trioplast A/S være indrømmet en sigtets retsstilling, herunder retten til ikke at udtale sig. Trioplast Nyborg A/S kærede derfor kendelsen til landsretten, der dog ikke fandt anledning til at kritisere byretten. Herefter blev sagen indbragt for Højesteret. Højesteret udtalte bl.a., at det i forbindelse med den kompetente nationale retsprøvelse i det væsentlige kræves, at retten forvisser sig om, at der foreligger tilstrækkeligt tungtvejende indicier til at begrunde en mistanke om, at den pågældende virksomhed har overtrådt konkurrencereglerne. Endvidere fandt Højesteret jvf. flere EU-domme, at en virksomhed ikke kan undslå sig fra at give rent faktiske oplysninger, også selvom disse vil kunne anvendes som bevis for en overtrædelse. Derimod kan en virksomhed ikke tvinges til at afgive tilståelse om deltagelse i retsstridige handlinger. Højesteret fandt derfor ikke grundlag for at kritisere den afvejning, byretten havde foretaget mellem kommissionens beføjelser og retten til ikke at bidrage til selvinkriminering. Da der i øvrigt ikke var påberåbt konkrete omstændigheder, som kunne give anledning til at sætte spørgsmål ved byrettens kendelse, stadfæstede Højesteret landsrettens kendelse.