Konkurrencestyrelsen har meddelt Content Billing, at aftalekomplekset vedrørende mikrobetalingssystemet CoinClick ikke er omfattet af konkurrencelovens § 6. Der kan derfor meddeles en erklæring efter konkurrencelovens § 9. Formålet med det anmeldte aftalekompleks er at etablere et mikrobetalingssystem med en konto på internettet/SMS. Der er tale om et åbent system, der kan anvendes af alle indholdsudbydere, som ønsker at kunne modtage betaling af småbeløb. Konkurrencestyrelsen har lagt til grund, at det relevante marked kan afgrænses til mikrobetalingsløsninger på internettet/SMS. Det geografiske marked kan efter styrelsens vurdering afgrænses til Danmark, fordi systemerne er koblet op på det danske betalingsformidlingssystem, ligesom der på nuværende tidspunkt kun sker markedsføring over for forbrugere i Danmark og virksomheder, der henvender sig til sådanne forbrugere. Sigtet med CoinClick er at udbyde et mikrobetalingssystem til indholdsleverandører og forbrugere. De anmeldte aftaler vedrører imidlertid forholdene mellem deltagerne i CoinClick og må derfor vurderes som en horisontal aftale. Efter Konkurrencestyrelsens vurdering indeholder aftalerne ikke bestemmelser, der er omfattet af forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1. Der er således ikke bestemmelser om prisfastsættelse mellem konkurrenter eller om deling af markeder. Der kan derfor meddeles en erklæring efter konkurrencelovens § 9.
Mødedato: 18-06-2003
Vedtægter m.v. vedrørende CoinClick A/S og Content Billing A/S
Resumé
Myndigheder
Rådet
Regler
kl. § 6
Udfald
ikke indgreb
Opfølgninger
Nej
Litra
§6 stk. 1
Brancher
Mikrobetalingsløsning
Samhandeler
Ikke angivet