Mødedato: 29-05-2015

Via Biler A/S’ overtagelse af Bilia Personbiler A/S’ afdeling i Kastrup på Amager

Resumé

Sagen vedrører Via Biler A/S’ (“Via Biler”) overtagelse af Bilia Personbiler A/S’ (“Bilia”) afdeling i Kastrup på Amager. Fusionen omfatter, at Via Biler erhvervede Bilia-Kastrups motorkøretøjsaktiviteter indenfor (i) bilmærkerne Ford, Volvo, Renault og Dacia, og (ii) salg af person og varebiler til erhvervskunder og fleetselskaber. Via Biler importerede ikke nye biler og/eller reservedele men udøvede detailsalg af fabriksnye biler, detailsalg af brugte biler samt reparation og service af biler indenfor en række mærker fordelt på 8 lokaliteter i 5 byer. Via Biler blev ved købet af Bilias afdeling i Kastrup forhandler af to nye bilmærker, Renault og Dacia, ligesom Via Biler med købet bliver reparatør af et tredje nyt bilmærke, Volvo. Fusionen vedrørte derfor markederne for salg af henholdsvis nye biler og brugte biler samt markedet for reparation og service af biler. Da fusionen ikke gav anledning til indsigelser, godkendte KFST den efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Rådet

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

§ 12 c, stk. 7

Skadesteorier

Ingen

Brancher

Bilsalg

Samhandeler

Ikke relevant