Mødedato: 29-04-2019

VIA Biler A/S’ overtagelse af Per B. Christensen & Co. A/S

Resumé

Sagen vedrører VIA Biler A/S’ overtagelse af Per B. Christensen & Co. A/S. Transaktionen indebærer, at VIA Biler A/S overtager alle aktierne i Per B. Christensen & Co. A/S og overtager dermed enekontrol med virksomheden. VIA Biler A/S er autoriseret bilforhandler, bilværksted og skadecenter. Koncernen beskæftiger sig med detailsalg af nye person- og varebiler af mærkerne Ford, Toyota, Renault og Dacia, salg af brugte biler af alle mærker, samt reparation og service af mærkerne Ford, Toyota, Lexus, Fiat, Alfa Romeo, Renault, Dacia og Volvo. VIA Biler A/S opererer primært ud fra følgende byer: Silkeborg, Aarhus, Skanderborg, Valby, Brøndby og Kastrup. Per B. Christensen & Co. A/S er ligeledes autoriseret bilforhandler, bilværksted og skadecenter, og beskæftiger sig med detailsalg og reparation og service af nye person- og varebiler af mærkerne Ford, Mazda, Suzuki og Hyundai samt salg af brugte biler af alle mærker. Per B. Christensen & Co. A/S driver forretning i Silkeborg. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

§ 12c, stk. 7

Skadesteorier

Ingen

Samhandeler

Ikke relevant