Mødedato: 09-07-2014

Witt Hvidevarer AS

Resumé

Sagen vedrørte Witt Hvidevarer A/S. Disse blev sigtet for overtrædelse af konkurrencelovens forbud mod bindende videresalgspriser og hindring af parallelimport, jf. konkurrencelovens § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. § 6, stk. 1 og § 23, stk. 1, nr. 14, jf. EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, jf. konkurrencelovens § 24, stk. 1. Sagen vil i medfør af Retsplejelovens § 832 kunne afgøres uden retssag, såfremt selskabet erklærer sig skyldig i overtrædelsen, og erklærer sig villig til at betale en bøde lydende på 1.100.000 kr. Konkurrencerådet havde forudgående fordømt adfærden ved afgørelse af 24/11-2010.